Tænker du på at købe eller selv lave nyt køkken eller bad? Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på

Et køkken skal kunne opfylde en række basale funktioner. Overvej om:
Der er specielle ønsker om teknisk udstyr, der skal afsættes plads til fx mikrobølgeovn, foodprocessor, kaffemaskine eller andet?
Et velfungerende køkken skal selvfølgelig være praktisk indrettet. Her er en række tommelfingerregler for indretning af et velfungerende køkken, som kan bruges i forhold til at fastlægge familiens ønsker og krav, og til at give basis for en indretningsrådgivning via et køkkenfirma.
Arbejdet i køkkenet består primært af::
Når køkkenet opdeles i 4 hoved-arbejdspladser, som placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, får du et køkken, der er praktisk at arbejde i. På tegningen ses de fire arbejdspladser, og de kan placeres men som hovedregel skal tilberedningspladsen altid være placeret mellem vasken og komfuret. Ved hver arbejdsplads skal der være skabs- og skuffeplads, så der er nem adgang til de nødvendige redskaber og kolonialvarer.

Der skal være god bordplads dvs. mindst 100 cm. Hvis der ikke er en ekstra arbejdsplads et andet sted i køkkenet, skal tilberedningspladsen helst være 120 cm lang. Det er mest praktisk at have tilberedningspladsen mellem vasken og komfuret, så hele madlavningen - fra rensning af råvarer til det færdige måltid - kan ske i et samlet forløb.
Desuden bruges en del køkkenudstyr, redskaber og kolonialvarer ved alle tre arbejdspladser. Ved tilberedningspladsen skal der være skabs- og skuffeplads til skære-bræt, knive og andre redskaber, der bruges her, og til skåle og fade til tilberedning og servering. Derudover skal der være plads til de kolonial-varer og krydderier, der bruges hyppigt i madlavningen. Foodprocessor eller røremaskine bør placeres bedst ved tilberedningspladsen, og der skal også være bord og skabsplads til maskiner og tilbehør.
Der skal være frastillingsplads på begge sider af komfuret dvs. mindst 40 cm. På den ene eller på begge sider af komfuret er det smart, at bordpladen er af varmefast materiale. Det er en fordel at vælge en kogeplade, der bliver nedfældet i køkkenbordet samt en underbygningsovn for at undgå sprækker mellem bord og komfur.
Husk at skabe plads ved kogepladsen til skabe og skuffer til gryder og pander, grydeskeer og andre redskaber, der bruges ved komfuret. Tænk også på, at der skal være plads til salt og andre kolonialvarer og krydderier, du tit bruger. Hvis emhætten er monteret under et vægskab eller er frit hængende med hylder over, er den kun egnet til opbevaring af produkter, der tåler at stå lunt.
Emhætten skal placeres, så den giver den bedst mulige udsugning, uden at forhindre et godt overblik over de bageste kogeplader. Følg producentens anvisninger for den pågældende emhætte. Nogle emhætter er væsentlig bredere end komfuret, og giver dermed mindre plads til overskabe.
Der er specielle regler for emhætter over gaskomfurer. Ifølge gasreglementet skal der være mindst 50 cm afstand mellem gasbrænderne og undersiden af emhætten (nogle emhætter skal placeres endnu højere oppe). Vær opmærksom på, at i nybyggeri skal emhætten over et gaskomfur have udsugning til det fri.

En ovn i bordhøjde er nem at betjene, og den varme ovnlåge er uden for mindre børns rækkevidde. Men skabet med ovnen stjæler 60 cm af bordpladsen, hvilket betyder, at mange mindre køkkener ikke har plads til sådan en oven.
En ovn, der er indbygget i et højskab, får en passende arbejdshøjde, når ovnens åbne låge flugter bordpladen. Hvis der er to ovne, er det den øverste, der skal placeres i denne højde. Husk at der skal være frastillingsplads til bageplader mv. ved siden af ovnskabet.
En mikrobølgeovn kan med fordel integreres i skabsinventaret, og det er en mulighed er at anbringe den i samme højskab som den almindelige ovn. Den bør ikke placeres højere end 40 cm over køkkenbordet, hvis ovnens låge er sidehængslet og endnu lavere, hvis lågen er bundhængslet. Placeres mikrobølgeovnen på bordet, er det en klar fordel, hvis den ikke optager for meget arbejdsplads.
En kogeø stiller store krav til rummets størrelse, og vil betyde manglende sammenhæng mellem de to andre hovedarbejdspladser - Tilberedning og vask. Der er brug for:
plads rundt om kogeøen, så der er det nødvendige friareal på 120 cm foran alle arbejdspladser

Der skal være god plads på begge sider af vasken, pga. både hygiejne ved rensning af grønsager, kød, fisk og fjerkræ, samt for at give tilstrækkelig frastillingsplads ved opvask. Den nødvendige bordplads modsat tilberedningspladsen er mindst 60 cm. Alt det daglige service og bestik bør kunne opbevares i skabe og skuffer ved opvaskepladsen/opvaskemaskinen. Det er praktisk at have plads til grønsagsgryder, sigter og andre redskaber, der bruges ved vasken.
En funktionel vask måler indvendig på den ene led ca. 45 cm, og den skal ikke være for dyb (ca. 14 cm). Af hensyn til arbejdsstillingen skal vasken placeres så langt fremme mod bordets forkant som muligt. Når bordpladen er af rustfrit stål, er vasken sammensvejset med bord-pladen. Hvis der vælges andre materialer, bør vasken være planmonteret, underlimet eller på anden måde monteret, så der ikke er kanter, der samler snavs.
Vandlås og afløbsrør skal monteres så langt tilbage som muligt, da de på den måde optager mindst mulig plads i underskabet, hvor der er brug for plads til fx affaldssortering. Hvis pladsen tillader det, er det praktisk med en dobbeltvask, fx når flere personer deltager i køkkenarbejdet på samme tid. I sådan et tilfælde skal den mindste vask (udslagsvasken) skal vende mod tilberedningspladsen.
Grundet tilslutningen til vand og afløb er det ofte mest praktisk at anbringe opvaskemaskinen ved siden af skabet med vasken. Det er ikke så afgørende, om den placeres på højre eller venstre side af vasken. Ligeledes er det en fordel, at skabe og skuffer med hverdagsservice og bestik er placeret i nærheden, så opvaskemaskinen nemt kan tømmes.
Opvaskemaskinen kan hæves ca. 30 cm over gulvet på en ekstra sokkel eller i et højskab, hvis der er plads i køkkenet, da det gør det nemmere at betjene maskinen og sørger for en bedre arbejdsstilling.
Der bør være frastillingsplads ved siden af køleskabet, og hvis køkkenet er stort nok, kan der med fordel sættes mindst 80 cm bordplads af - og gerne op til 120 cm. Så kan bordet også bruges til fx bagning, smøring af madpakker eller som ekstra arbejdsplads, når flere arbejder i køkkenet samtidig.
Ved bagepladsen skal der være skabs- og skuffeplads til bage og smøreredskaber, bageforme, plastposer, folie mv., og også gerne til mel og andre kolonialvarer til bagning. Skabspladsen på dette sted vil også typisk blive udnyttet til ekstra ting såsom morgenmadsprodukter, fryseemballage, servietter, kogebøger osv. - og eventuelt til ekstra service.
Køleskabet kan hæves (på en sokkel eller i et indbygningsskab), så det bliver nemmere at komme til de nederste hylder i skabet, men det skal stadig være nemt at overskue den øverste hylde. En eventuel fryser behøver ikke at stå i køkkenet, men køleskabet kan sagtens have en lille frostboks til isterninger og lidt frostvarer.

En spiseplads fungerer bedst, når spisebordets størrelse passer til familiens størrelse - og måske et par gæster. Desuden er det vigtigt, at der er tilstrækkelige friarealer omkring bordet:
Spar eventuelt lidt plads ved at lave en fast bænk langs væggen. Bænken fylder kun ca. 50 cm i dybden, men det bliver mindre besværligt at komme til og fra bordet end med almindelige stole.
Af sikkerhedsmæssige grunde er det vigtigt, at der er tilstrækkelig gulvplads i køkkenet, både af praktiske og sikkerhedsmæssige hensyn. Af hensyn til sikkerheden i køkkenet bør alle arbejdspladserne holdes fri af gennemgående trafik, og det kan derved blive nødvendigt at flytte eller sløjfe en dør.
Der må heller ikke være døre, der åbner ind over gulvarealet foran en arbejdsplads. Hvis det ikke kan løses på anden vis, må døren vendes, så den i stedet åbner udad - eller eventuelt erstattes af en skydedør. Foran alle køkkenets arbejdspladser skal der være mindst 110 cm - helst 120 cm - frit gulvareal. Det giver nemlig nok plads til at åbne skuffer, skabslåger, ovnlåge, køleskab osv., og plads til at to personer kan arbejde over for hinanden uden at støde sammen.
Indretningen af køkkener for handicappede planlægges bedst, når de individuelle behov analyseres. Det er vigtigt, at det mest elementære udstyr i køkkenet er tilgængeligt, og at der er arbejdspladser i en højde, som personen kan bruge. Husk at friarealer i forbindelse med kørestol skal overholdes.
I en familie skal der tages hensyn til, at alle kan bruge køkkenet.

Arbejdstrekanten er et redskab til vurdering af om et køkken er hensigtsmæssigt indrettet, som er udviklet af amerikaneren Parker Morris. Trekanten måler afstanden mellem vask, komfur og køleskab:
Det giver mulighed for tilstrækkelig bordplads i køkkenet og samtidig passende korte afstande mellem de enkelte arbejdspladser. I tilfælde, hvor køkkenets indretning fraviger disse grundmodeller, kan du vurdere indretningens funktionelle kvalitet ved at bruge trekanten som kontrollerende redskab.
Vinkelkøkkenet skaber en rigtig praktisk sammenhæng mellem de enkelte arbejdspladser, og giver tit mulighed for god spiseplads i den modsatte side. Da komfuret er holdt en smule væk fra hjørnet, kan flere personer arbejde ved komfuret og tilberedningspladsen samtidig uden at være i vejen for hinanden.
Et tosidet køkken kan indrettes på et ret lille gulvareal, og er derved enkelt at passe ind i rummet.
I et tosidet køkken bør vask og komfur være placeret på samme side, således at muligheden for en praktisk arbejdsgang er i højsædet. Endvidere undgår du på denne måde, at varme gryder skal bæres tværs over gulvet. I nedenstående eksempel ses et højskab med indbygget ovn.
Det er også praktisk med et ensidet køkken, som kan give en god arbejdsgang. Husk at måle med arbejdstrekanten, så du ikke får for lange afstande mellem arbejdspladserne i dit køkken.
U-formen i forhold til køkkenet kan være en god løsning, hvis rummet er stort, da den giver mulighed for et koncentreret køkken med korte afstande. Vasken og komfuret skal rykkes lidt væk fra hjørnerne, så man kan arbejde her uden at blokere for tilberedningspladsen.

I forhold til køkkenbordet og højden af dette er det vigtigt at tænke på gode arbejdsstillinger, der sørger for, at du ikke overbelaster kroppen. Det er fx meget vigtigt, at køkkenbordet har den rigtige højde, så du kan tilberede mad osv. med ret ryg og afslappede skuldre. Men der er flere ting, der har indflydelse på den rette højde. Læs mere om det herunder.
Når du har med tungt arbejde at gøre fx at ælte dej, er det faktisk en fordel med en lavere højde end til lettere madlavning såsom at snitte grønsager. Tænk også på, at alle familiens personer skal kunne deltage i madlavning i køkkenet - og I er jo nok ikke samme højde alle sammen. Dette faktum fordrer derfor, at den valgte bordhøjde bliver et kompromis.
Du kan med fordel tænke utraditionelt og lave et køkken med flere forskellige bordhøjder. Det du kan gøre er at lade den ekstra arbejdsplads være en smule lavere end det øvrige køkkenbord, så kan dine børn stå og forberede mad her. Dog kan det kun lade sig gøre i store køkkener med rigelig bordplads. Bordhøjden i et elementkøkken er typisk mellem 85 og 95 cm, og det vil for de fleste være muligt at finde en passende højde inden for dette interval.
Du kan have i tankerne, at bordhøjden er passende, hvis køkkenbordet er ca. 10-15 cm under albuehøjde, idet det er mindre belastende for ryggen, hvis bordet er lidt for højt, end hvis det er for lavt. Hvis flere personer jævnligt skal arbejde i køkkenet, må bordhøjden derfor vælges efter den højeste person. Hvis din familie har et medlem, der er meget høj kan bordhøjden eventuelt øges med en løs bordplade på meder eller ben.
God og rigtig belysning er utrolig vigtigt for køkkenets funktionalitet samt opholdsmuligheder. Et godt råd er, at du udover funktionalitet også tænker hygge med, når du vælger belysning, da køkkenet er et rum, der bruges en del tid i, og så vil det i det lange løb skabe glæde, hvis I alle har lyst til at tilbringe tid der. Der er dels brug for lys ved arbejdspladserne, dels for en mere almen belysning.
Der skal være en god belysning over alle arbejdspladserne i køkkenet, også hvis de er placeret foran et vindue. Lyset bør falde jævnt ned over bordet, og lyskilden skal være afskærmet, så den ikke blænder, og på denne måde blænder dem, der tilbereder mad. Lyset må heller ikke kunne reflekteres i blanke arbejdsflader.
Du vil som regel få den bedste belysning ved at anbringe lyskilden under overskabene og helt fremme ved skabets forkant. Hvis du har et køkken med arbejdspladser uden overskabe, bør du i stedet vælge væg- eller loftsarmaturer til din belysning.
Udover belysningen tilpasset de enkelte arbejdspladser er der som regel også behov for én eller flere loftslamper. Det er bl.a. for at give lys ind i skabene og af hensyn til rengøringen. Hvis der er spiseplads i køkkenet, kan lampen med fordel placeres over spisebordet fungere som en del af almenbelysningen.
Sørg for at indbygge stikkontakter ved alle køkkenets arbejdspladser også komfuret, så du fx kan bruge en elpisker i gryderne. Når det drejer sig om nybyggeri, skal der ifølge Stærkstrømsbekendtgørelsen installeres mindst tre stikkontakter i køkkenet, og det samme bør du gøre ved total renovering. Det er som regel altid funktionelt og praktisk med flere stikkontakter af hensyn til det stigende antal el-apparater og andet elektronisk udstyr, som vi i dag bruger i vores køkkener.
De fleste køkkenfirmaer fører de samme grundtyper af skabe, skuffer, udtræksbakker osv., og mange af skabene fås i forskellige mål. Så uanset hvilket køkkenvirksomhed du vælger, vil det som regel være muligt at indrette et praktisk køkken også i et rum med mange kroge og vinkler.
Flere virksomheder har lanceret køkkener, hvor underskabene står frit på gulvet i stedet for at blive monteret på gulv og væg. Princippet stammer fra Tyskland og Italien, hvor der er tradition for at tage køkkenet med sig, når man flytter. Det er nok ikke så aktuelt her i Danmark, men argumentet for at vælge et flytbart køkken kan være, at det er nemmere at supplere med flere skabe eller lave om på indretningen, hvis din families behov ændrer sig.
Underskabsbredden har i mange år været baseret på de oprindelige køkkenundersøgelser, hvor bredderne fra 40-60 cm var de mest almindelige. Vaskeskabenes bredde var 80-100 cm, tilpasningsskabe 20-30 cm. De skabsmoduler er stadig tilgængelige, men bliver ofte erstattet med skuffer, der har bredder op til 150 cm - og endda mere ind i mellem. Det skyldes, at skuffer bevirker, at du opnår nem tilgængelighed til dine køkkenredskaber. Du skal dog være opmærksom på at mange køkkenskuffer frem for køkkenskabe kan betyde mindre fleksibilitet. Derfor er det nødvendigt at analysere dine skabsbehov grundigt, inden du vælger opbevaringsform.
De meget brede skuffer gør fleksibiliteten endnu mindre, og de kan endda være meget blokerende i et køkken, hvor flere mennesker tilbereder mad osv. sammen. Hvis skufferne er indrettet til opbevaring af bordservice som fx tallerkener, betyder det meget rent praktisk, at de er placeret i en tilgængelig arbejdshøjde. Hvis du fx har et underskab med låge og udtræksbakke, vil du opnå optimal udnyttelse af opbevaringspladsen, og samtidig har du mulighed for at lave ændringer, hvis skabets indhold skal ændres.
Køkkenvirksomhedernes inventaroversigt viser tit underskabene med én hylde eller to udtræksbakker. Afhængig af skabets placering i arbejdsområderne, og dettes funktion vil der være brug for tre eller fire udtræksbakker. Det er praktisk med en udtræksbakke lige over skabsbunden, idet det gør denne plads meget mere tilgængelig end ellers.
Har du et lille køkken, skal du tænke på at indrette med den type skabe, hvor fleksibiliteten er optimal. I visse fabrikater er de indvendige hængsler en begrænsning for placering af udtræksbakke tæt på skabsbunden.
Der findes mange forskellige typer hjørneskabe på markedet, både med én eller to faste hylder, men også med to halve eller hele karruseller. Som med alt andet er der fordele og ulemper ved alle typerne. Fordelen ved skabet med fast hylde er, at hele skabets areal kommer i brug, men ulempen ved denne løsning er, at det er besværligt at komme til de ting, der står inderst i skabet. Fordelen ved karruselskabe er, at der er nem adgang til indholdet i skabet, men ulempen ved læsningen er at ikke hele skabs-rummet udnyttes.
De fleste hjørneskabe har ikke flytbar indretning, og du vil hovedsageligt få samme hyldeareal ved at lukke hjørnet af og i stedet udnytte pladsen til begge sider med almindelige underskabe med udtræksbakker.
En god arbejdsstilling ved køkkenbordet får du ved at sørge for at kunne få den forreste del af fødderne ind under skabet. Dette kaldes et fodspark. Dansk Standard anbefaler et fodspark, der er mindst 10 cm højt og 7 cm dybt.
Mange køkkener kan leveres med sokler i flere forskellige højder. Jo højere soklen er, jo mindre plads er der i selve skabet. Derfor er en meget høj sokkel en upraktisk løsning, hvis du i forvejen ikke har megen skabsplads i dit køkken. I nogle køkkener kan soklen udnyttes, fx med skuffer eller til en udtrækkelig skammel til mindre børn eller ved at gøre plads til en lille trappestige.
Pladsen i sokkelskufferne er fin til køkkenredskaber du ikke bruger så ofte. Men sørg for at placere alt det køkkenudstyr, du bruger tit i selve skabet, så det er nemt at få adgang til. Man kan også få underskabe med ben i stedet for sokkel, hvilket kan give køkkenet et mindre kompakt udseende. Ønsker du denne løsning, skal du være opmærksom på, at der skal gøres rent under skabene, så skabsbenene bør i hvert fald være så høje, så rengøringen ikke bliver alt for besværlig at udføre.
I et overskab er det let at overskue indholdet og nemt at få fat i tingene. Overskabene skal placeres så lavt som muligt, dog uden at være til gene for arbejdet på køkkenbordet. Den passende afstand mellem bord og overskabe er typisk ca. 50 cm.
Overskabe kan leveres i mange forskellige bredder typisk fra 30 til 100 cm. Jo bredere skabet er, jo mere effektivt udnyttes hyldepladsen. Derfor er det mere praktisk at have overskabe med dobbeltlåge end flere smalle skabe med enkeltlåge.
Hylderne bør kunne flyttes med ca. 3 cm spring, så hvert enkelt skab kan indrettes individuelt og efter behov for de ting, skabet skal rumme. Det er vigtigt at placere tingene i overskabet på en måde, så den lettilgængelige plads udnyttes optimalt. Fx skal tunge ting, som man tager med begge hænder såsom stabler af tallerkner, anbringes nederst i overskabet og de høje småting placeres øverst i skabet. Du vil opleve, at det tit er nemmere at udnytte skabet effektivt, hvis du supplerer med en ekstra hylde.
Flere køkkenvirksomheder tilbyder mellemskabe, som er beregnet til at placere mellem bordplade og overskabe. Ønsker du denne løsning, skal du være opmærksom på, at de optager megen bordplads, og på denne måde bliver den plads du har at arbejde på mindre. Hvis der er mulighed for at øge borddybden, kan mellemskabene blive et godt supplement til skabspladsen, og de er meget velegnede til opbevaring af køkkenmaskiner.
Til indbygning af køleskab, ovn og andre hårde hvidevarer samt til opbevaring af kolonialvarer eller køkkenudstyr kan du overveje at anbringe højskabe i dit køkken. Typisk vil højskabe have samme dybde som underskabe og fås i bredder på 40, 50 eller 60 cm. For hvert højskab bliver der tilsvarende mindre bordplads i køkkenet. Så hvis du har et mindre køkken, er du nok bedre tjent med at undvære højskabe til fx indbygning af ovn og i stedet udnytte pladsen til over- og underskab og på den måde få mere bordplads.
I højskabe er det også smart og nyttigt at have udtræksbakker i den nederste del af skabet. Hylder og udtræksdele bør kunne flyttes, men der vil ofte være en fast hylde øverst i skabet for at skabe en stabiliserende effekt. Skabe med frontudtræk findes i 30 og 40 cm bredde, og de kan give en god udnyttelse af "skæve" mål. Nogle køkkenvirksomheder kan levere højskabe i halv dybde (30-35 cm), som sørger for et godt overblik over indholdet i skabet.
Hængsler
Det er ideelt, hvis skabslågerne kan åbnes 160-180°, så en åben låge ikke kommer i vejen for arbejdet i køkkenet. Nogle køkkener har låger med udvendige hængsler, der kan åbnes 180°. De fleste har dog indvendige - såkaldt selvlukkende - hængsler, som kun kan åbne 110°.
Ofte kan du mod en merpris få køkkenet leveret med indvendige hængsler, der åbner 170°. Her skal du dog være bevidst om, at denne type hængsel optager noget mere plads inde i skabet. Under alle omstændigheder bør hængslerne kunne justeres, så lågerne kan rettes op, hvis de med tiden kommer til at hænge.
Jalousilåger bruges mest til overskabe. Lågerne åbner ikke ud over køkkenbordet, og de kan derfor stå åbne under hele madlavningen uden at genere dit køkkenarbejde.
Jalousilåger kan dog være upraktiske for børn eller små personer, da man skal kunne nå skabets overkant for at kunne lukke lågen. Det er vigtigt, at en jalousilåge er afbalanceret, så den glider let såvel op som ned.
Inden for de forskellige køkkener kan du vælge mellem mange forskellige typer af greb. Grebet skal naturligvis passe til køkkenets stil, men skal samtidig være behageligt at bruge. Det der karakteriserer et godt greb er, at det er nemt at tage fat i - også gerne med hele hånde, det er behageligt at holde på og er derfor ikke for spinkelt eller kantet og så er det formet, så man kun holder på selve grebet, så du undgår fedtede fingeraftryk på dine skabslåger.
I nogle køkkener er der en gribeliste i hele skabets bredde. Undersøg om der er ordentlig plads til fingrene - ikke alle gribelister er nemlig lige behagelige i praksis.
Der stilles store krav til materialerne i køkkenet. De skal både kunne tåle slid, varme, spild af olie, kaffe og meget andet. Af hensyn til hygiejnen i forbindelse med madlavningen skal materialerne også være nemme at gøre rene. Og så skal de selvfølgelig kunne holde sig pæne i mange år.
Tendensen er, at de materialer, der bruges i køkkener i dag, er rigtig egnede til ove3nstående kriterier. Men der er selvfølgelig store kvalitets forskelle indenfor hver enkelt materialetype, hvilket betyder, at køkkeners levetid er meget varierende. Desværre findes der endnu ingen sammenlignende test af de enkelte køkkeners kvalitet.